Skolens historie

Musikskolen blev etableret i efteråret 1986 med undervisning i harmonikaspil.

Harmonikaspilleren/komponisten Peter Nielsen lagde kimen, som spirede og nu er vokset til et træ, hvor musikken har forgrenet sig i alle retninger inspireret af de lærere, der er kommet til undervejs.

Peter Nielsen ville være blevet 90 år d. 31.01.2020, hvilket vi fejrede på Rødovregaard, hvor vi spillede en kavalkade af hans kompositioner og arrangementer.

Vi fulgte op på den aften med endnu et arrangement d. 14.11.2020 på Rødovregaard, hvor vi spillede endnu flere melodier fra hans kæmpe repertoire,
og krydret det med historier, som vi husker.


Men det blev ikke ved det.
Nysgerrigheden var stor efter at finde nye musikalske veje med harmonikaen i centrum.


Det har Spil Op fundet en løsning på:

John Priergaard, Lars Holm, Øyvind Ougaard, Torben Nikolajsen, Torild Aasen, Kristian Rusbjerg, og Leif Ernstsen m. fl. bidrager alle med hver sin indgang til musikkens verden;
genrer/stilarter - at tale gennem sit instrument - at forme toner – bas, bælg, rytmer og taw – performance (ud over scenekanten).
 
Bente Kure skriver sig også ind i historien ved at oprette skrivelegestuer for voksne, hvor vi lærer at boltre os i ord og rim.
 

Alt dette kan I læse om på de næste sider i programmet.

Kort sagt:
Selv om vi spiller traditionelt, behøver vi ikke at følge den vante sti.
Vi må finde nye veje og måder at spille på - alt ka’ la’ sig gøre.
Det er ikke instrumentet, men spilleren, der sætter grænser. 
At få spiller og instrument til at smelte sammen og spille med hjertet er målet.